Meyers spisehus i Lyngby, Nordisk mad når det er bedst!
Vi skulle til barnedåb i København en weekend i januar og havde booket et hotel i Lyngby. Som jeg før har sagt så sørger jeg for at undersøge hjemmefra hvor den bedste mad er i nærheden. Jeg gider simpelthen ikke tilfældig halvtarveligt fastfood fordi ungerne lige pludselig er sultne. Denne gang skulle vi prøve Meyers Madhus i Lyngby og vi blev ikke skuffede. Fantastisk mad, fantastisk sted og super hyggelig stemning. Bestemt ikke sidste gang vi kommer der.
Meyers spisehus i Lyngby er både restaurant, take-away, bageri, kafferisteri, vinbar og så tilbydes madlavningskurser midt i restauranten (til stor fornøjelse for ungerne). Det hele på den der fede industrielle nordiske måde. Vi var sultne (efter 4 timers kørsel i snevejr) og prøvede deres pizzaer med et nordisk tvist. De var virkelig lækre, men indrømmet – vi havde lyst til at prøve hele menukortet og kiggede langt efter det nordiske smørrebrød der fløj igennem lokalerne. Jeg prøvede at fange stemningen og kan kun give stedet min bedste anbefaling, se mere her
Og…. er du tilfældigvis i nærheden af Meyers spisehus i weekenden med børn, så er der fastelavnsfest på søndag