Browsing Tag

kabecopenhagen

Fotografi, Interiør, Livsstil

Mit KABE projekt!

 photo Februar 2014 070_zpsg09stha7.jpg

God lørdag derude… Hernede sydpå daler sneen ned, løbeturen er overstået og jeg sidder godt plantet i sofaen foran brændeovnen (selvfølgelig med kaffe!) og er klar til at vise jer resultatet af mit KABE projekt, vil I med? Kontakt mig endelig hvis I vil vide mere om processen eller kig forbi Gråsten og se resultatet live! Hvis I ikke gider læse om processen lige nu, så gå direkte til billederne og se resulatet med det samme.

Jeg mødte KABE på instagram første gang i starten af året og forelskede mig meget hurtigt i de smukke vægge. KABE er spartelvægge, der skaber en helt særlig stemning som ikke kan opnås ved traditionel maling. KABE har været på markedet siden 2014 og findes i 20 fantastiske farver. Vil du skabe et rum med et helt unikt udtryk, så spring ud i det…. Du vil ikke fortryde! Det er et stort arbejde, men bestemt overskueligt og det hele værd. Ved køb af KABE følger der selvfølgelig en guide med og hele teamet bag KABE er virkelig søde og står altid klar med yderligere vejledning hvis der er brug for det.

Overskriften blev “Mit KABE projekt!” for det var det! Som altid er det mig der tager initiativ til nye tiltag herhjemme og så må manden jo i gang (nogen der kender det?!)! Vores entré trængte efterhånden til en kærlig hånd, så muligheden for fornyelse havde vi jo! Vores hus stod færdig for 7 år siden og mange år med barnevogn ud og ind af døren, masser af vinterstøvler, flyverdragter, rulleskøjter og hvad der ellers flyver igennem sådan en entré igennem årene med små børn, kunne bestemt ses. Nu havde vi valgt væggen, nu skulle farven vælges! Der findes 20 smukke farver men jeg havde nu hurtigt sporet mig ind på farven TAUPE, den er virkelig smuk og meget NORDISK i udtrykket synes jeg.

I kan finde KABE på facebook HER eller instagram HER

 photo 10424984_1501153876807845_4505193924031751202_n_zpsx5xwvxzp.png

 

Processen.

Inden du går i gang med KABE skal væggen klargøres. Vi havde tapet på væggen, det skulle først af – til stor fornøjelse for ungerne! Alle kunne gi en hånd med og jeg indrømmer gerne at det nok også var mit eneste håndværksmæssige bidrag i processen.

Nu stod vores væg klar med filt og vi gjorde klar til 1.lag KABE. Min mand byggede en støvvæg, tape blev sat op og gulvet afdækket. Min mand er håndværker og har selv bygget vores hus, til trods for det havde han aldrig spartlet før og tungen skulle holdes lige i munden. Han fandt dog hurtigt teknikken. Efter 1.lag KABE skulle væggen tørre i mindst 16 timer, håndslibes og var nu klar til 2.lag KABE. Efter endnu en slibning stod væggen klar til TOPCOAT. Jeg er ikke helt klar over hvad denne topcoat består af, men jeg forstod på den meget søde KABE medarbejder, at det er en tynd voks. Vil du vide mere præcist hvad den består af, så kontakt KABE. Topcoaten skal påsmøres af 3 omgange, vi brugte en sprøjteflaske og duppede over med en microfiberklud. Her er det nødvendigt at bruge en støvmaske, pga det du kommer til at indånde netop når der bruges sprøjteflaske. Nu skulle væggen finslibes og den skønneste væg står nu smukt i min entré.

Jeg (og manden) er meget tilfreds med resulatet og måske bliver det heller ikke den sidste 🙂

KABE BLOG2

KABE BLOG3

 photo Februar 2014 039_zps0eo4zual.jpg

 photo Februar 2014 050_zpsiduywamb.jpg

 photo Februar 2014 062_zpsokqeqgfy.jpg

 photo Februar 2014 064_zps4v9jvxft.jpg

 photo Februar 2014 085_zpsmfjaaef8.jpg

 photo Februar 2014 082_zpsfk3f3tse.jpg

Resten af entré og bryggers skal males før indretningen kan begynde. Vi er ikke færdige med det projekt endnu, men jeg synes alligevel ikke I skulle snydes for dette indlæg, resten må jeg vise jer senere 🙂 Jeg håber I kan bruge noget af det her hvis I selv overvejer en unik KABE væg 🙂

God arbejdslyst og skøn weekend!

Kærligst Helle