Browsing Tag

1/2 maraton

marts 2015 026
Fotografi, Livsstil, Steder

Et klap på skulderen – og et spark bagi!

 photo marts 2015 069_zpsslmelgrr.jpg

 

Uha, det er snart tre uger siden at jeg sad her ved tasterne sidst – men jeg er her stadig (!) Der skete lige det at FORÅRET kom forbi – hurraaaaa, er det ikke fantastisk? Jeg har haft travlt med så mange skønne ting – en af dem er at jeg er begyndt at træne til et 1/2 maraton!

– og nej, jeg har ALDRIG løbet så langt før, men det er fantastisk at mærke at jeg kan være vedholdende denne gang og rent faktisk KAN løbe længere end de 5 km som jeg efterhånden var kørt fast i. Jeg lavede et program over 20 uger med Endomondo Premium og er ved at være halvvejs (giver mig selv et lille klap på skulderen! og et stort spark bagi!!). Nu løber jeg intervaller, længere ture (13 km), Cooper tests og kortere ture i højere tempo. Det gode ved at programmet ligger på Endomondo er, at det altid er lige ved hånden. Jeg får en reminder hver løbedag kl 8 med oplysninger om dagens træning. Selvom jeg ikke lige har tid den pågældende dag, ligger træningspasset stadig som afventende og jeg kan løbe det dagen efter hvis det passer mig bedre. Med mine meget skiftende arbejdstider kan jeg nemlig ikke altid overholde de faste ugedage jeg har valgt at lægge min træning på. En anden klar fordel synes jeg er at programmet bliver reguleret undervejs, efterhånden som jeg gennemfører de fitnesstests der er indlagt i programmet.

Jeg bor i det skønneste område og jeg har alverdens muligheder for at variere mit løb, jeg har den lækreste store skov lige i baghaven, og løber jeg bare 2 km i den anden retning rammer jeg gendarmstien, der løber langs den smukke Flensborg fjord, og kan løbe med fjorden ved min side så længe jeg orker. Der er vitterlig ingen undskyldning for ikke bare at tage løbeskoene på og komme afsted. På trods af de lækre omgivelser kan jeg godt komme til at kede mig lidt på de længere ture – nogen der kender det? Jeg løber normalt med musik i ørene men forsøgte mig også med en lydbog, Mofibo blev min redning og nu løber jeg med en svensk krimi i ørerne og det fungerer faktisk! Nogle dage glæder jeg mig ligefrem til turen, hvis jeg er midt i en spændende episode (hørte man lige mig sige det?!). Jeg har også fundet en fantastisk løbepartner, vi løber i samme tempo og turen går tit noget nemmere når man kan snakke sammen undervejs, det er super hyggeligt.

De første 9 uger er gennemført, jeg burde være klar til 1/2 maraton den 20.juli 2015 – fortsættelse følger!! Jeg tænker på Copenhagen 1/2 M i september – ses vi? Mine næste indlæg kommer til at handle om 2 store forelskelser lige nu.

Nyd foråret og hinanden – med eller uden løbesko!

Kærligst Helle

 

 photo marts 2015 068_zpsl4xwrrtr.jpg

 photo marts 2015 045_zpsw3etxuhz.jpg

 photo marts 2015 012_zpsk0wp4wil.jpg

 photo marts 2015 031_zpsoqn9krvt.jpg

 photo marts 2015 030_zpsxcwu287h.jpg

 photo marts 2015 028_zpsrtd4jkmn.jpg

 photo marts 2015 021_zps6rym1dlz.jpg

 photo marts 2015 042_zpsewuhcshc.jpg