Fotografi, Livsstil

Sejler for livet!

Jeg fortalte i sidste blogindlæg, om udfordringerne i at starte en uddannelse ved siden af fuldtidsjob, børn, familie osv. Intet er ændret, jeg er stadig meget begejstret og tager glædeligt imod en udfordring af enhver art. Nu har jeg fået lektier for! Jeg skal lave et portrætfoto af en person jeg beundrer og samtidig knytte en lille historie dertil. Egentlig har jeg længe gået med den her idé i hovedet, så på den måde havde jeg allerede grebet opgaven an. Dermed ikke sagt at jeg ikke er løbet ind i udfordringer.

Jeg kommer ud af en sejlerfamilie og har hele min barndom brugt 3-4 uger hver sommer i en båd og sejlet Danmark tyndt, fra havn til havn. Jeg havde et lidt ambivalent forhold til sejllads, på den ene side husker jeg det som keeeeeedeligt at sejle 5 timer om dagen, jeg blev meget let søsyg og min søster var altid meget bedre til at finde nye venner, end jeg var! På den anden side elskede jeg at læse og skrive, jeg husker at jeg bar stakkevis af bøger ombord på skibet så jeg havde nok læsestof til alle 4 uger og jeg elskede at skrive dagbog. Jeg skrev om de nye steder vi kom til og højdepunkterne set ud fra et barns synsvinkel…. og her var havnefester i meget høj kurs..! En havn med karruseller og duften af popcorn var altid højt rangeret! Jeg elskede den hyggelige stemning i havnene, at besøge nye byer og gense byer og havne vi havde besøgt før. En helt særlig ting jeg stadig husker er vandets skvulpen mod båden, når jeg lå i stævnen om aftenen sammen med min søster.

Tilbage til mine lektier. Jeg har valgt at lave et portrætbillede af min far som sejler. Udfordringen blev lige nu at det billede jeg havde i hovedet ikke rigtigt kom ud af kameraet. Båden ligger stadig i vinterhi i en lade, vi er i marts måned, vejret er ustabilt og selvom klargøring og vedligehold af båden på land er en stor del af livet som lystsejler, ville jeg gerne ha ramt den rigtige stemning i havnen. Nu kender jeg jo min far ret godt, så jeg skød billedet mens han fortalte historien om hvordan hans far kom til Dyvig i 1956 med den første båd, så dette billede bliver starten på mange flere kan jeg vist godt love. Der ligger så mange historier her som skal fortælles og gerne skrives.

Her er hvad jeg fik ud af en lidt kold og tåget formiddag i marts, med min far i hans rette element. Til de af jer der ikke kender området er vi i Dyvig lystbådehavn på Nordals.

 

IMG_4972

 

Når man, som min far her, er næsten 70 år, har man ret mange historier i ærmet. Jeg har valgt at fokusere på den del af historien der omhandler sejllads.

Min fars sejlerhistorie starter i 1956 hvor hans far (min farfar), kommer til Dyvig med en skærgårdskrydser. Båden bliver klargjort til sejllads her i Dyvig lystbådehavn. Dengang var havnen, med sin ene bro, betydeligt mindre end den er nu. Han fortæller hvordan han selv, hans far og hans bror tog turen på cykel fra Stolbro til Dyvig (15 km) og brugte timer, dage, uger og måneder på arbejdet med båden. Båden blev sejlet til Stolbrohav, hvor familien boede. Min far er ud af en søskendeflok på 6 hvoraf de 4 er piger. Selvom pigerne også var en del af sejlerlivet, blev det hovedsageligt noget de to brødre havde med deres far.

I 60erne køber familien en 6 metre. En rigtigt familiebåd. Båden er tegnet og bygget af Johan Anker, Norge. En 6 metre er ikke, som man ellers skulle tro 6 meter langt, men derimod 10-11 meter langt og båden blev brugt af hele familien, både samlet og hver for sig. Han fortæller at de i starten af 70erne, sejlede til Ebeltoft hvor min mor og far blev viet på det gamle rådhus. Det har altid betydet meget for ham hvordan bådene så ud. Kvalitet, materialer og design, har altid spillet en stor rolle i hans valg af både gennem årene. Jeg har selvfølgelig googlet billeder af denne type båd og her forstår jeg bestemt godt hvorfor. Elegance kommer man vist ikke udenom her.

Nu er vi i begyndelsen af 70erne, stedet er en lade i Stolbro. Her bygger min far, hans bror og deres far sammen deres første glasfiberbåd. En Spica, 27 fod, 8½ meter. Denne bliver min farfars sidste båd. I 1980 dør han, desværre alt for ung, og min far overtager båden.

Der bliver købt og solgt flere både gennem årene, den båd han havde gennem længst tid (15 år) var en Elvstrøm 32. Det er netop den båd jeg “er vokset op med”. Vi sejlede mest i farvande i Danmark og Nordtyskland, men en særlig tur skal lige nævnes. Kort tid efter Berlinmurens fald i 1989, tog vi turen til Østtyskland hvor vi for alvor oplevede kontrasten fra øst til vest.

Den næste båd min far køber har en helt særlig historie tilknyttet. Året er 1975. Min mor ligger på barselsgangen på Sønderborg Syghus med min nyfødte lillesøster. Min far tager en tur på havnen i Sønderborg og forelsker sig hovedkulds i en Norlin 34. “Jeg tænker….. Sådan en båd får jeg aldrig råd til at eje”, båden hedder Trine og på den måde får min lillesøster navnet Trine! Skæbnen ville nu at han, ca 20 år senere, faktisk støder på og køber netop denne Trine! I 1999 bliver min far ramt af noget sygdom og må desværre sælge båden, der er blevet for stor for ham at håndtere alene. Planen er at han ikke vil eje flere både, men som jeg siger er han “sailor by heart” og kan selvfølgelig ikke undvære livet på havnen og havet. Den største og efter hans eget udsagn “mest fantastiske” båd han nogensinde har ejet bliver en Elvstrøm Coronet 38. Den er over 40 fod og blev den mest ideelle båd for ham og hans nye familie. Jeg var ikke en del af dette eventyr (jeg var blevet voksen nu) men jeg håber min halvlillesøster, har samlet sig ligeså mange gode og fantastiske stunder og minder fra hendes sejlerbarndom som jeg har.

Min far nærmer sig de 70 år nu og nyder sin pensionisttilværelse med en Banholm 35.

Det jeg beundrer og det der fashinerer mig mest, er den livslange passion for sejlbåde og livet som sejler….. det bliver en livsstil, en passion og har så stor betydning for hvem man er som menneske.

Tak til min far for at tage sig tid til at fortælle historien. Jeg håber jeg kan få samlet og skrevet flere ned!

 

Kærligst Helle

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Previous Post Next Post

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply