All Posts By

akindofnordic

Moesgaard maj 2015 029
Fotografi, Livsstil, Mad, Steder

Besøg på Moesgaard Museum – og om at værdsætte sine veninder

 photo Moesgaard maj 2015 013_zpsglurxm8z.jpg

 

At bruge tid sammen med gamle veninder, der heldigvis stadig hænger ved efter 30 år, betyder bare så meget for mig. Jeg værdsætter tiden hvor det bare er os piger (en eller flere) der hygger uden mænd og børn – dem snakker vi bare om, haha. I sidste uge blev det til en skøn dag i Århus sammen med en af mine ældste veninder, ren hygge og masser af snak om det der var engang, og bestemt også om livet hvor vi står lige nu! Denne gang blev det kulturelle indslag (ja så gamle er vi blevet!) et besøg på Moesgaard Museum, MOMU.

Det var første gang jeg besøgte museet og lige ved første øjekast tænkte jeg “godt at jeg ikke slæbte børnene med herind” – men ved nærmere eftertanke og jo mere jeg selv fik en oplevelse ud af det – JO, jeg ville bestemt tage mine børn med en anden gang. Og tager man på museum med børn og lader det foregå på børneniveau og i børnetempo, vil det bestemt være en stor oplevelse at besøge det nye MOMU. Alene en tur op (og måske trillende ned!) af den nye bygning, der for øvrigt er tegnet af arkitekt Henning Larsen, vil jo være en fest i sig selv når man er 5 år. Jeg bliver selv dybt fascineret af unik arkitektur som dette og kan bruge meget lang tid på at se bygningen fra forskellige vinkler og i forskellige perspektiver (haha og min veninde er her stadig!). Bygningens skrå tag – beklædt med græs – bliver en naturlig del af det smukke landskab, det er helt unikt.

“Fortidens mennesker” – Oldtidsudstillinger – her var især historierne omkring vikingerne i det gamle Aros (Århus), og hele fortællingen omkring gravballemanden og udstillingen på trappen af syv menneskearter, det der fangede mig mest. Da jeg ikke havde været der før, synes jeg faktisk at det var en stor mundfuld at kapere det hele.

“De dødes liv” – etnografisk udstilling. Fantastisk at møde forskellige kulturers tilgang til døden og perspektiv på hvor vi som mennesker er på vej hen. På mange måder en rørende udstilling, der giver stof til eftertanke.

“Kinas Terrakottahær” – en særudstilling der kan ses lige nu og frem til 1.september 2015 på MOMU. En spændende og flot opbygget udstilling der fører dig ind i historien om den første kejser af Kina og på mange måder får fortalt den kinesiske historie og kultur, spørgsmålet er så hvor meget er sandt og hvor meget er det pure opspind?

Lige en lille anbefaling her til sidst inden jeg lader billederne fortælle sin egen historie. Inden vi gik ombord på MOMU, havde vi spist frokost i det dejligste lille stråtækkede bindingsværks hus, SKOVMØLLEN. Bestemt et besøg værd, fantastisk mad i hyggelige omgivelser, men bestil bord hvis du ikke vil gå forgæves. Jeg fik deres hjemmerøgede færøerske laks og har ved et andet besøg prøvet det kolde bord – fantastisk, intet mindre! Undskyld manglende madbilleder (!) jeg havde simpelthen for travlt med at nyde!

 

 photo Moesgaard maj 2015 002_zpsrr2hhgsp.jpg

 photo Moesgaard maj 2015 004_zpsyjqplesi.jpg

 photo Moesgaard maj 2015 006_zpsxjnbtzmw.jpg

 photo Moesgaard maj 2015 008_zpsy2bxvoge.jpg

 photo Moesgaard maj 2015 009_zpsbk92ekls.jpg

 photo Moesgaard maj 2015 016_zpsszhohkzo.jpg

 photo Moesgaard maj 2015 021_zps6oc2jrpv.jpg

 photo Moesgaard maj 2015 055_zpsd3kv6xxj.jpg

 photo Moesgaard maj 2015 030_zps0e9da7pa.jpg

 photo Moesgaard maj 2015 048_zpsvxn3lucn.jpg

 photo Moesgaard maj 2015 038_zpsbuimmd7a.jpg

 photo Moesgaard maj 2015 047_zpsc2lbib3w.jpg

 photo Moesgaard maj 2015 045_zpscaiwaotr.jpg

 photo Moesgaard maj 2015 032_zpsu88wnaaj.jpg

 photo Moesgaard maj 2015 033_zpsv5evt1uu.jpg

 

 photo Moesgaard maj 2015 059_zpsgbpp2lnp.jpg

 photo Moesgaard maj 2015 063_zpsatkbx4ot.jpg

 photo Moesgaard maj 2015 066_zpspsagahqb.jpg

 

Min næste venindetur går til Bergen her sidst i maj måned og så venter en spændende tur til London med de samme skønne veninder i september. Fik jeg sagt hvor meget jeg værdsætter mine veninder?

Ha en dejlig dag derude. Og husk jeg tager altid imod gode tips til lækre steder, kaffe, mad og kulturelle højdepunkter. Så tip mig endelig hvis du lige har været i London.

Kærligst Helle

marts 2015 026
Fotografi, Livsstil, Steder

Et klap på skulderen – og et spark bagi!

 photo marts 2015 069_zpsslmelgrr.jpg

 

Uha, det er snart tre uger siden at jeg sad her ved tasterne sidst – men jeg er her stadig (!) Der skete lige det at FORÅRET kom forbi – hurraaaaa, er det ikke fantastisk? Jeg har haft travlt med så mange skønne ting – en af dem er at jeg er begyndt at træne til et 1/2 maraton!

– og nej, jeg har ALDRIG løbet så langt før, men det er fantastisk at mærke at jeg kan være vedholdende denne gang og rent faktisk KAN løbe længere end de 5 km som jeg efterhånden var kørt fast i. Jeg lavede et program over 20 uger med Endomondo Premium og er ved at være halvvejs (giver mig selv et lille klap på skulderen! og et stort spark bagi!!). Nu løber jeg intervaller, længere ture (13 km), Cooper tests og kortere ture i højere tempo. Det gode ved at programmet ligger på Endomondo er, at det altid er lige ved hånden. Jeg får en reminder hver løbedag kl 8 med oplysninger om dagens træning. Selvom jeg ikke lige har tid den pågældende dag, ligger træningspasset stadig som afventende og jeg kan løbe det dagen efter hvis det passer mig bedre. Med mine meget skiftende arbejdstider kan jeg nemlig ikke altid overholde de faste ugedage jeg har valgt at lægge min træning på. En anden klar fordel synes jeg er at programmet bliver reguleret undervejs, efterhånden som jeg gennemfører de fitnesstests der er indlagt i programmet.

Jeg bor i det skønneste område og jeg har alverdens muligheder for at variere mit løb, jeg har den lækreste store skov lige i baghaven, og løber jeg bare 2 km i den anden retning rammer jeg gendarmstien, der løber langs den smukke Flensborg fjord, og kan løbe med fjorden ved min side så længe jeg orker. Der er vitterlig ingen undskyldning for ikke bare at tage løbeskoene på og komme afsted. På trods af de lækre omgivelser kan jeg godt komme til at kede mig lidt på de længere ture – nogen der kender det? Jeg løber normalt med musik i ørene men forsøgte mig også med en lydbog, Mofibo blev min redning og nu løber jeg med en svensk krimi i ørerne og det fungerer faktisk! Nogle dage glæder jeg mig ligefrem til turen, hvis jeg er midt i en spændende episode (hørte man lige mig sige det?!). Jeg har også fundet en fantastisk løbepartner, vi løber i samme tempo og turen går tit noget nemmere når man kan snakke sammen undervejs, det er super hyggeligt.

De første 9 uger er gennemført, jeg burde være klar til 1/2 maraton den 20.juli 2015 – fortsættelse følger!! Jeg tænker på Copenhagen 1/2 M i september – ses vi? Mine næste indlæg kommer til at handle om 2 store forelskelser lige nu.

Nyd foråret og hinanden – med eller uden løbesko!

Kærligst Helle

 

 photo marts 2015 068_zpsl4xwrrtr.jpg

 photo marts 2015 045_zpsw3etxuhz.jpg

 photo marts 2015 012_zpsk0wp4wil.jpg

 photo marts 2015 031_zpsoqn9krvt.jpg

 photo marts 2015 030_zpsxcwu287h.jpg

 photo marts 2015 028_zpsrtd4jkmn.jpg

 photo marts 2015 021_zps6rym1dlz.jpg

 photo marts 2015 042_zpsewuhcshc.jpg

 

 

Godsbanen 049
Fotografi, Livsstil, Steder

Besøg på Godsbanen i Århus

 photo Godsbanen 028_zpsdngxcn5y.jpg

 

I lørdags kombinerede vi et familiebesøg med en tur på Godsbanen i Århus. Et kunst- og kulturproduktionscenter beliggende på det gamle godsbaneanlæg midt i byen. Vi havde vejret med os, selvom der var koldt, havde solen fundet vej gennem skyerne og vi mærkede foråret puste os i nakken.

Jeg havde aldrig været her før, men havde rent fotografisk ret høje forventninger til stedet. Masser af grafiske mønstre, rå bygninger og generelt en fed location – jeg havde kameraet kørt i stilling. Desværre var der hverken adgang til selve bygningerne, gården eller taget denne weekend pga en tattoo- and art convention – men med fare for at blive taget på fersk gerning – sneg jeg mig alligevel op på taget. Nu var jeg jo endelig kommet forbi godsbanen, så jeg ville næsten gøre alt for at komme op på derop.

Jeg vil helt sikkert besøge stedet igen og næste gang kigger jeg lige i deres kalender først. Ungerne havde nogle fantastiske timer på legepladserne udenfor, specielt min 5 årige søn kunne ha brugt hele dagen ved skateboard banen og ikke mindst på parkour banen. Selvom vi ikke kunne komme ind i selve bygningen gik vi ikke glip af en skøn kaffe, Double Rainbow kan godt anbefales. Området er lidt Christiania-wannabe-agtigt (og det er ikke ment som en fornærmelse) med alternative huse og spændende typer, men det gør bestemt ikke området mindre interessant – tværtimod!

Det var lidt af det vi fik påsken til at gå med, og mange mange flere familie- og venne besøg, nu er vi klar til hverdagen igen!

Håber I har nydt påsken derude, her er lidt af de billeder der kom ud af en dag (med begrænsning) på GODSBANEN.

 

Kærligst Helle

 

 photo Godsbanen 014_zps0phug43n.jpg

 photo Godsbanen 022_zpsgzmdgdkz.jpg

 photo Godsbanen 018_zpsbycv3yey.jpg

 photo Godsbanen 011_zpszubaa56q.jpg

 photo Godsbanen 027_zpsawpoprty.jpg

 photo Godsbanen 040_zpskzrsaklb.jpg

 photo Godsbanen 057_zpsamp3nezs.jpg

 photo Godsbanen 066_zps4ygv6wyz.jpg

 photo Godsbanen 082_zpsfamuzrhj.jpg

 

 photo Godsbanen 080_zpsrfh7t67c.jpg

 

Interiør, Livsstil

SHOP med rabat!

            

 SHOP med 20 % rabat TORSDAG – FREDAG – LØRDAG

Masser af nyheder og mange af mine yndlingsbrands, bla Muuto, By Nord, Sack it, Roommate, Ro Collection, Normann Copenhagen, Ferm Living, Karmameju, Hay – go for it!

Gå direkte til Modern Mood HER

I dag drømmer jeg om MUUTO. Er du også vild med MUUTO og deres skønne skandinaviske design?

Jeg elsker den nordiske stil og den elegance det udstråler. Se bare den skønne sofa, oser den ikke bare af hygge og ro? Jeg drømmer om mig og min familie i den sofa med kaffe på kanden selvfølgelig! Dots knagerne er nok et af mine bedste køb i 2014. Jeg synes de gør så meget for et rum, de hænger i mit soveværelse, men jeg er sikker på at der nok skal komme flere til i 2015.

Muuto er skandinavisk design, navnet er inspireret af det finske ord ”Muutos”, som betyder forandring eller frisk perspektiv – og det er da lige mig. Jeg elsker det enkelte simple udtryk, og så er det bare funktionelt og smukt til en god pris.

Skøn dag derude og god shopping.

Kærligst Helle

 

 

Fotografi, Livsstil, Steder

Louisiana – museum of modern art

 

Sommerferie planlægningen er i gang herhjemme, vi elsker at holde ferie i Danmark og er SÅ klar på Nordsjælland igen i år!

Dagens blogindlæg er meget kort. Jeg har kun været på Louisiana én gang i mit liv (I know – sådan er det at bo i udkants Danmark!) men jeg er dybt forelsket i stedet og billederne taler sit helt eget sprog – jeg vender helt sikkert tilbage allerede i år. Til de af jer der endnu ikke har været der, kom afsted og tag børnene med, det er en fantastisk oplevelse for børn, både i det kreative børnehus, i skulpturparken – og cafeen er bestemt et besøg værd  – og børnevenlig på den der ultra fede måde! Jeg vil ikke sige mere, jeg vil bare gerne vise jer hvad jeg blev så betaget af – se med! Billederne er taget i sommeren 2014. Kender I nogle MUST SEE steder til min ferie i Nordsjælland i år?

Se mere om Louisiana her

God lørdag derude, nu skal der bages barnedåbskage (mere om den en anden dag!)

Kærligst Helle

 

 

 

 

 

 

januar 2014 086
Mad

Hjemmelavet knækbrød

 

januar 2014 041

Selvom dette ikke er en madblog, er der opskrifter jeg bare bliver nødt til at dele med jer. Som disse hjemmelavede knækbrød, de smager fantastisk og så findes der nok ikke noget så NORDISK som knækbrød, vel? Herhjemme bliver de spist både som hele måltid (når man nu er typen der ikke spiser ret meget til morgenmad) snacks, sunde mellemmåltider, til brunch og ikke mindst til osten og rødvinen fredag aften. Børnene elsker dem og jeg kan sagtens leve af hjemmelavet knækbrød med ost helt frem til aftensmaden – altså ingen misforståelser her!!! Jeg spiser masser af mad, haha.

Det ekstra gode ved dem her er, at de er super nemme og hurtige at lave og der er ikke ret meget rengøring bagefter. Du behøver slet ikke røre ved dejen med fingrene, nemmere bliver det ikke vel?

Denne portion er til to plader.

Hjemmelavet knækbrød med kerner

  • 1 dl havregryn
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl hørfrø
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 3 dl rugmel eller grahamsmel
  • 2 dl vand
  • 1,25 dl olie
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt

Rør det hele sammen i en røremaskine et par minutter. Del dejen i to og rul dem ud imellem to stykker bagepapir. Skær dejen i passende firkanter og bag dem i ca 20 minutter ved 200 gr varmluft.

Har du prøvet noget andet, så del gerne med mig. Jeg vil meget gerne se jeres version.

VELBEKOMME og god weekend!

Kærligst Helle

 

 

 

 

INTERIØR
Fotografi, Interiør, Livsstil

Mit KABE projekt!

 photo Februar 2014 070_zpsg09stha7.jpg

God lørdag derude… Hernede sydpå daler sneen ned, løbeturen er overstået og jeg sidder godt plantet i sofaen foran brændeovnen (selvfølgelig med kaffe!) og er klar til at vise jer resultatet af mit KABE projekt, vil I med? Kontakt mig endelig hvis I vil vide mere om processen eller kig forbi Gråsten og se resultatet live! Hvis I ikke gider læse om processen lige nu, så gå direkte til billederne og se resulatet med det samme.

Jeg mødte KABE på instagram første gang i starten af året og forelskede mig meget hurtigt i de smukke vægge. KABE er spartelvægge, der skaber en helt særlig stemning som ikke kan opnås ved traditionel maling. KABE har været på markedet siden 2014 og findes i 20 fantastiske farver. Vil du skabe et rum med et helt unikt udtryk, så spring ud i det…. Du vil ikke fortryde! Det er et stort arbejde, men bestemt overskueligt og det hele værd. Ved køb af KABE følger der selvfølgelig en guide med og hele teamet bag KABE er virkelig søde og står altid klar med yderligere vejledning hvis der er brug for det.

Overskriften blev “Mit KABE projekt!” for det var det! Som altid er det mig der tager initiativ til nye tiltag herhjemme og så må manden jo i gang (nogen der kender det?!)! Vores entré trængte efterhånden til en kærlig hånd, så muligheden for fornyelse havde vi jo! Vores hus stod færdig for 7 år siden og mange år med barnevogn ud og ind af døren, masser af vinterstøvler, flyverdragter, rulleskøjter og hvad der ellers flyver igennem sådan en entré igennem årene med små børn, kunne bestemt ses. Nu havde vi valgt væggen, nu skulle farven vælges! Der findes 20 smukke farver men jeg havde nu hurtigt sporet mig ind på farven TAUPE, den er virkelig smuk og meget NORDISK i udtrykket synes jeg.

I kan finde KABE på facebook HER eller instagram HER

 photo 10424984_1501153876807845_4505193924031751202_n_zpsx5xwvxzp.png

 

Processen.

Inden du går i gang med KABE skal væggen klargøres. Vi havde tapet på væggen, det skulle først af – til stor fornøjelse for ungerne! Alle kunne gi en hånd med og jeg indrømmer gerne at det nok også var mit eneste håndværksmæssige bidrag i processen.

Nu stod vores væg klar med filt og vi gjorde klar til 1.lag KABE. Min mand byggede en støvvæg, tape blev sat op og gulvet afdækket. Min mand er håndværker og har selv bygget vores hus, til trods for det havde han aldrig spartlet før og tungen skulle holdes lige i munden. Han fandt dog hurtigt teknikken. Efter 1.lag KABE skulle væggen tørre i mindst 16 timer, håndslibes og var nu klar til 2.lag KABE. Efter endnu en slibning stod væggen klar til TOPCOAT. Jeg er ikke helt klar over hvad denne topcoat består af, men jeg forstod på den meget søde KABE medarbejder, at det er en tynd voks. Vil du vide mere præcist hvad den består af, så kontakt KABE. Topcoaten skal påsmøres af 3 omgange, vi brugte en sprøjteflaske og duppede over med en microfiberklud. Her er det nødvendigt at bruge en støvmaske, pga det du kommer til at indånde netop når der bruges sprøjteflaske. Nu skulle væggen finslibes og den skønneste væg står nu smukt i min entré.

Jeg (og manden) er meget tilfreds med resulatet og måske bliver det heller ikke den sidste :-)

KABE BLOG2

KABE BLOG3

 photo Februar 2014 039_zps0eo4zual.jpg

 photo Februar 2014 050_zpsiduywamb.jpg

 photo Februar 2014 062_zpsokqeqgfy.jpg

 photo Februar 2014 064_zps4v9jvxft.jpg

 photo Februar 2014 085_zpsmfjaaef8.jpg

 photo Februar 2014 082_zpsfk3f3tse.jpg

Resten af entré og bryggers skal males før indretningen kan begynde. Vi er ikke færdige med det projekt endnu, men jeg synes alligevel ikke I skulle snydes for dette indlæg, resten må jeg vise jer senere :-) Jeg håber I kan bruge noget af det her hvis I selv overvejer en unik KABE væg :-)

God arbejdslyst og skøn weekend!

Kærligst Helle

 

LA SANTA 2014 391
Fotografi, Livsstil, Rejser, Steder

Club La Santa Sport – aktiv ferie når det er bedst

 photo LASANTA2014029_zpscd20137a.jpg

 photo LASANTA2014030_zps47909d25.jpg

 

Godmorgen – fra mit ferieparadis nr 1

Det er morgen, klokken er 8 og jeg er på vej ud på dagens første løbetur. Temperaturen er perfekt på dette tidspunkt i september. 4 km bliver det til, ikke mere, der skal være plads til træning igen senere på dagen. Om lidt er der morgengymnastik her ved poolen og så venter en lækker morgenbuffet i restauranten. Det her er ferie og afslapning for mig og min familie. Hvis ungerne er stået op tager de med på morgenløb (2-5 km) eller hygger sig på stadion. Nu er dagen ligesom skudt i gang og vi kan med en god følelse i kroppen ligge ved poolen hele eftermiddagen.

Stedet er CLUB LA SANTA SPORT på Lanzarote, det er 5. gang vi er her og det er intet mindre end ferieparadis for os – både med og uden børn. Vi har altid dyrket meget sport og var her første gang i 14 dage i 2005 – uden børn. Vi fik dyrket mere sport dengang ingen tvivl om det, men hvor er det bare sjovt at være her med børn -og afslappende. Der sker så meget for børn her og helt ærligt så er det fantastisk at være aktive sammen i perfekte rammer. Der er sket rigtig meget på Club La Santa siden 2005 – et wellness center  er kommet til – ny belægning på stadion – et helt nyt og stort cykelcenter, nyt 50 m svømmestadion, nyrenoverede lejligheder i det “gamle” kompleks og ikke mindst et helt nyt kompleks med hotellejligheder og restauranter designet af den danske arkitekt Henning Larsen. Det er så imponerende og indbydende. Jeg vil vise jer nogle billeder, kom med og se hvad det er der gør at vi – og mange andre – kommer tilbage år efter år. Se mere her

 

 photo LASANTA2014450_zps23451e73.jpg

 

 photo LASANTA2014439_zps14f63239.jpg

 

 photo LASANTA2014162_zps525542cf.jpg

 

 photo LASANTA2014158_zpscfa0c989.jpg

 

 photo LASANTA2014411_zps1408d9d9.jpg

 

 photo LASANTA2014176_zps86d6aa4f.jpg

 

Augusts barnedaringb 027_zpsggkj4rui
Livsstil, Mad, Steder

Meyers spisehus – Nordisk mad når det er bedst

 

 photo Meyers Lyngby_zpsogxk3wnt.jpg

Meyers spisehus i Lyngby, Nordisk mad når det er bedst!

Vi skulle til barnedåb i København en weekend i januar og havde booket et hotel i Lyngby. Som jeg før har sagt så sørger jeg for at undersøge hjemmefra hvor den bedste mad er i nærheden. Jeg gider simpelthen ikke tilfældig halvtarveligt fastfood fordi ungerne lige pludselig er sultne. Denne gang skulle vi prøve Meyers Madhus i Lyngby og vi blev ikke skuffede. Fantastisk mad, fantastisk sted og super hyggelig stemning. Bestemt ikke sidste gang vi kommer der.

Meyers spisehus i Lyngby er både restaurant, take-away, bageri, kafferisteri, vinbar og så tilbydes madlavningskurser midt i restauranten (til stor fornøjelse for ungerne). Det hele på den der fede industrielle nordiske måde. Vi var sultne (efter 4 timers kørsel i snevejr) og prøvede deres pizzaer med et nordisk tvist. De var virkelig lækre, men indrømmet – vi havde lyst til at prøve hele menukortet og kiggede langt efter det nordiske smørrebrød der fløj igennem lokalerne. Jeg prøvede at fange stemningen og kan kun give stedet min bedste anbefaling, se mere her

Og…. er du tilfældigvis i nærheden af Meyers spisehus i weekenden med børn, så er der fastelavnsfest på søndag

 photo Augusts barnedaringb 005_zpsnle9hhe6.jpg

 photo Augusts barnedaringb 024_zpskdpdlrxr.jpg

 photo Augusts barnedaringb 014_zpsueztvq5t.jpg

 photo Augusts barnedaringb 026_zpsnrgtoqr8.jpg

 photo Augusts barnedaringb 027_zpsggkj4rui.jpg

 photo Augusts barnedaringb 031_zpsqmdo4djf.jpg

Berlin nov 2014 439
Fotografi, Mad, Rejser, Steder

Berlin – en kulinarisk oplevelse

Er du, som jeg, kaffeelsker og vil gå meget langt for en GOD kop kaffe? Elsker du mad der overrasker, mad der ikke bare er et måltid men en oplevelse i sig selv? Så læs med her. Berlin er mange ting – men helt sikkert også en kulinarisk oplevelse. Dette indlæg handler om nogle spise- og kaffesteder som jeg bare MÅ dele med jer. Kender I nogle gode spise- eller kaffesteder i Berlin, som jeg MÅ prøve? Smid endelig en kommentar, så ville jeg blive glad.

  photo Berlinnov2014421_zps8b7cdae8.jpg

 

Det kulinariske Berlin

Hvis du, ligesom mig, ikke gider spilde din kostbare tid og måltider på dårlig kaffe og tilfældig (måske kedeligt) mad, så gør dig selv den tjeneste at undersøge hjemmefra hvor de bedste restauranter og kaffebarer er. Det er jo forskelligt hvad man kan li og mulighederne er mange.

2. gang jeg var i Berlin havde vi børn med og de af jer der har børn kender måske det der med at lige pludselig (!) er ungerne bare sultne eller tørstige og så kan det hele kun gå for langsomt…. Risikoen for at man ender op med noget tarveligt fastfood er ret stor og det gider jeg simpelthen ikke. Hver bydel har masser af lækre små og store spisesteder hvor man får fantastisk mad fra alle nationaliteter og i alle prisklasser. Jeg skrev alle de spisesteder og kaffebarer ned som jeg fandt spændende og som andre havde anbefalet, på den måde var der altid et sted rundt om hjørnet når trangen til pause lige pludselig meldte sig (også for mor og far!!!).

På instagram mødte jeg @kathrinebirkelund  – hun er en fantastisk pige  og så er hun en rigtig kaffeelsker, det kan jeg godt li. Jeg synes hun fangede byen på en skøn måde – den stemning ville jeg gerne finde.  Takket være hende har jeg drukket den skønneste kaffe i Berlin. Tak Kathrine!

 

Monsieur Vuong, Vietnamesisk streetfood restaurant, Alte Schönhauser Str.46, Mitte, simple men virkelig lækre retter og cocktails de har på menuen. Stedet er meget populært og jeg havde hørt at køen skulle være lang men det hele værd. Vi kom en lørdag eftermiddag ved 17 tiden (det blev en kombi frokost/aftensmad den dag) og vi ventede ikke meget mere end 10 minutter på et bord. Monsieur Vuong ligger i samme område som Hackesche Höfe, som bestemt er et besøg værd. Et baggårdsmiljø med masser af stemning.

 photo Berlin_zpsaa671803.jpg

 

The Barn Roastery, Schönhauser Allee 8, Mitte – ren og skær kaffenydelse på meget højt niveau. Første gang jeg skulle finde The Barn tror jeg vi brugte 1 time på det (ja, det der med husnumre i Berlin er et kapitel for sig selv)  – men det var absolut det hele værd – menukortet er ikke så stort, vi tog frokosten et andet sted og nød bare den udsøgte kaffe og noget kage her. Køb kaffebønner med hjem, så du kan forlænge den gode oplevelse lidt. Når du er i området alligevel så tag en velfortjent pause her.

 photo 2014-05-20_zps10e28517.jpg

 

Silo, Gabriel-Max-Strasse 4, Friedrichshain – Når nu vi er ved den gode kaffe, så er Silo helt sikkert et besøg værd. De brygger kaffe med bønner fra The Barn Roastery og her kan også købes kaffebønner med hjem. Super hyggeligt sted, med en fantastisk hyggelig og nordisk indretning der emmer af hygge og ro . Her var menukortet tilgengæld helt fantastisk synes jeg, jeg nærmest trillede derfra efter en stor lækker salat og selvfølgelig kaffe og kage (jeg skulle jo ha det hele med). Vi havde børnene med herinde og selvom cafeen nok mest er tiltænkt studerende og unge der kommer med deres laptops for at arbejde, så faldt vi allesammen ind i den hyggelige atmosfære og tog en velfortjent pause fra byen – det hjælper selvfølgelig når man er 5 år og både må få varm kakao, kage OG spille på mors telefon. Kan helt sikkert anbefales. Silo besøger du alligevel er ved East side gallery.

 photo eksporter1_zpsefb07c87.jpg

 

Volver, Tapas restaurant, Luisenstr. 41, Mitte – er du til autentisk spansk (andalusien – for at være mere præcis) stemning, så er denne lille hyggelige restaurant bestemt et besøg værd. Den ser måske ikke ud af så meget udefra, men når du kommer ind bliver du grebet af en autentisk atmosfære og du bliver budt på mange spændende variationer af tapas. Her tager du ind uden børn og nyder de mange spændende retter og gode vine i hyggelige omgivelser. Volver ligger både tæt på Tiergarten, Reichstag og Brandenburger Tor.

 photo Berlin redigeret_zpsxhjlddsp.jpg

 

Jeg bliver selvfølgelig også lige nødt til at nævne KaDeWe, Berlins mest luxuriøse stormagasin i Charlottenburg. Gå op på 6. etage i deres madafdeling og nyd synet af lækkerier fra hele verden, smag dig frem eller pluk det bedste ud og tag det med hjem. Du bliver ikke skuffet.

 photo 596_zps3179ee3c.jpg

Og der er selvfølgelig 1000 andre gode steder, men jeg er heller ikke færdig med Berlin!

De fleste af de her billeder er taget med iphone, så beklager kvaliteten, for fremtiden bruger jeg Canon EOS 1200D.

Velbekomme!